Mød bloggeren bag Enkeliv og forfatter til bogen “Langt væk fra himlen” til et vedkommende og livsbekræftende foredrag, der efterlader deltagerne med inspiration og stof til eftertanke omkring det at være i sorg, og hvordan sorg kan transformeres til livsmod og livsglæde.

Foredraget er for alle, der har mistet en nærtstående eller kender nogen, der er i sorg – såvel som det er for fagpersonale på området.

Under foredraget fortæller jeg om reaktioner på sorg, håndtering og bearbejdelse af sorg samt hvordan vi kan bære sorgen med os videre i livet og lade den være grobund for fornyet livskraft og livsglæde. Når foredraget er slut, vil deltagerne gå hjem med fornyet indsigt i sorgens mange udtryk. Samtidig vil de få inspiration til at hjælpe sig selv og andre, når sorgen rammer.

Foredraget er udviklet i forlængelse af min bog “Langt væk fra himlen – en ung enkes fortælling om at miste”. I bogen fortæller jeg åbenhjertigt om de kaotiske følelser, der fulgte mig under min mands sygdomsforløb og i tiden efter hans død. Bogen kan købes til særpris i forbindelse med foredraget.

Foredraget varer ca. 75 minutter, hvor der også vil være tid til besvarelse af spørgsmål fra tilhørerne.

Foredraget koster 3.500 kr. inkl. moms og transportomkostninger.

Jeg glæder mig til at komme ud og møde jer.

Anna Tangmose Larsen