Da Mathilda kom til verden, blev hun taget ved kejsersnit. Arret nederst på min mave er et evigt minde om dette. Med tiden er arret dog blevet pænere, og i går aftes iagttog jeg det indgående. Det er tre år siden, kejsersnittet blev foretaget, og først nu har arret fået et udseende, der for mig er pænt, ønskværdigt og til at leve med.
Det fik mig til at tænke på, hvor mange år der mon går, før arret fra min sorg når samme leje?
Det første halve år efter Thomas´ død gnavede sorgens smerte kraftigt i mig. Dagligt efterlod det et blødende sår i min sjæl. Et år efter at Thomas døde, blev der dannet en skorpe på såret. Og halvandet år efter hans død, begyndte denne skorpe at omdanne sig til et ar.
Jeg håber, at arret vil blive mindre tydeligt og til at leve med, som årene går. Det vil aldrig helt forsvinde – det ved jeg. Det vil være et evigt aftryk på min sjæl og krop. Det vil være en evig påmindelse om det, jeg har været igennem. Arret vil minde mig om den kamp, jeg har kæmpet, de smerter, jeg har udholdt og de trængsler, jeg har været igennem. Det vil dog også minde mig om den kærlighed, det fællesskab og den taknemmelighed for livet, som også foldede sig ud gennem sygdomsforløbet. I relationen mellem Thomas og jeg. I relationen mellem livet og jeg. Og i relationen mellem mine medmennesker og jeg. Disse elementer udviklede sig som lyse nuancer, i den ellers mørke tid, som sygdomsforløbet var præget af. Lyset af kærlighed, fællesskab og ydmyghed, samt taknemmeligheden for mit liv og de mennesker jeg har omkring mig, skinner til stadighed.
Måske lyset af kærlighed vil skinne resten af mit liv. Jeg håber, det vil skinne for evigt. Ligesom jeg håber, at sorgens ar med tiden vil blive mindre tydelig og til at leve med. Jeg ønsker, at det engang i fremtiden når et leje, hvor arret kun i mindre grad vil minde mig om det smertefulde sygdomsforløb, hvor døden til sidst indhentede Thomas. Og at arret i langt højere grad i stedet vil minde mig om den kærlighed og usårlighed, mit liv engang var præget af. At arret i fremtiden vil blive en evig påmindelse om, at jeg skal leve mit liv, mens jeg endnu har det, og få det bedste ud af det sammen med de mennesker, jeg elsker.
Seneste kommentarer