Før Thomas blev syg og døde, var jeg hele tiden i gang med at opnå et mål, så jeg kunne blive glad og tilfreds. Når det ene mål var nået, blev det gerne afløst af et andet, der straks stod for tur. Med andre ord var jeg hele tiden i gang med at opnå noget, der kunne give mig en form for glæde og tilfredsstillelse i livet. Jeg var hele tiden på jagt efter den såkaldte lykke.
Jeg syntes, det var hårdt arbejde at læse på universitetet. Alligevel fortsatte jeg år efter år med det mål for øje, at jeg kunne ånde lettet op, når jeg blev færdig – og dermed blive akademiker og kalde mig for “Kandidat i kommunikation og psykologi” (og blive lykkelig). Da jeg blev færdig på universitetet, begyndte en ny kamp dog. Jeg kæmpede nemlig som så mange andre humanister om at få et job. Jeg ønskede for alt i verden at påbegynde en karriere, blive en succes og tjene gode penge (og blive lykkelig). Gennem årene kæmpede jeg også hele tiden med et ønske om at tabe mig 5 kg. Jeg gjorde egentlig ikke nogen synderlig indsats for at tabe mig, men havde blot et grundlæggende ønske om at tabe mig, så jeg kunne se godt ud (og blive lykkelig).
Jeg tænkte hele tiden tanker, såsom: “Når jeg har overstået de næste eksamener eller afsluttet min uddannelse, kan jeg i højere grad slappe af og nyde livet”, eller “Når jeg har sommerferie i 3 uger til næste år, SÅ skal jeg slappe af og nyde livet” eller “Når jeg lige har overkommet de næste 5 ugers fyldte kalender, SÅ skal jeg gøre noget godt for mig selv og nyde livet”. Blaarrr!
Jeg holdt hele tiden tungen lige i munden og tænkte, at når den næste udfordring lige var klaret, så ville der være mulighed for at trække vejret. Problemet var bare, at der hele tiden stod nye udfordringer på spring, og at den daglige kamp ingen ende ville tage. Det var en skrue uden ende. Til sidst blev det et spørgsmål om, at tiden bare skulle gå, så det kunne blive jule- eller sommerferie. Det var i det store hele det eneste, jeg glædede mig til og så frem til. Hvilket spild af liv!
Thomas’s sygdom og død fik mig til at vågne op. Jeg indså, at livet pludselig kunne slutte – også i en ung alder. Jeg indså, at hver dag er betydningsfuld. Jeg indså, at det var spild af liv, at gå rundt og være utilfreds med tingenes tilstand. Så hellere ændre på det og ikke spilde sin tid, sit liv og sit gode humør.
Hvis vi hver dag er optaget af tanker, bekymringer og ønsker for fremtiden, forsvinder vores kontakt med nu’et. Så er vi ikke tilstede i livet. Og når vi ikke er tilstede i livet, kan vi heller ikke mærke livet. Føle det og nyde det.
Efter Thomas’s sygdomsforløb og død er jeg færdig med at kæmpe en konstant kamp for at opnå nye og flere mål i jagten på glæde, tilfredshed og lykke. Jeg er færdig med at udskyde behovet og muligheden for at nyde livet. Jeg har indset, at glæde og lykke ikke er noget, vi kan opnå gennem opfyldelse af mål og ydre succeskriterier. Glæde og lykke er en tilstand inden i os. Det er en tilstand, der er mulig for os at opleve hver dag, hvis vi giver os selv tid og lov til det.
Seneste kommentarer