Digte kan – ligesom sange – sige mere end 1000 ord. De har en særlig evne til at beskrive det svære eller glædelige her i livet. De kan med andre ord forløse. Jeg ved ikke hvem, der har skrevet nedenstående digt. Men jeg ved, at det inspirerede mig første gang, jeg læste det – og det inspirerer mig fortsat i min sorg. Jeg har derfor valgt at dele det med jer, så også I derude kan få glæde af det.

 

Du kan lade tårerne flyde,
at han ikke er her mere.
Eller du kan smile,
fordi han har levet.

Du kan lukke dine øjne,
og bede til at han må komme tilbage.
Eller du kan åbne dine øjne
og se alt det, han efterlod.

Dit hjerte kan føles tomt,
fordi du ikke kan se ham.
Eller du kan være fyldt
med den kærlighed, I delte.

Du kan vende ryggen til imorgen
og leve af igår.
Eller du kan glæde dig til imorgen
takket være igår.

Du kan mindes ham og kun det,
at han er væk.
Eller du kan hædre hans minde
og lade det leve videre.

Du kan græde og lukke din sjæl,
være tom og vende ryggen til.
Eller du kan gøre, hvad han ville ønske:
Smile, åbne dine øjne, elske og fortsætte rejsen.

 

• Del indlægget:
• Top