I forlængelse af udgivelse af min bog ”Langt væk fra himlen – en ung enkes fortælling om at miste”, er der mange, der har læst bogen og efterfølgende har henvendt sig til mig for at høre, om jeg har det bedre nu, og hvorvidt jeg er kommet videre.

Ja, jeg har det bedre nu, end jeg havde det, i den første tid efter Thomas’ død. Når jeg tænker på sygdomsforløbet og den første tid efter Thomas’ død, bliver tanker om meningsløshed og håbløshed ved med at dukke frem. Og sådan har jeg det ikke længere. Derfor er mit klare svar: Ja, jeg har det bedre i dag. Men at turde at se fremad og ikke hænge fast i håbløsheden og meningsløsheden er en individuel proces, der ikke kan sættes tid på. Og det er måske det, der ligger implicit i spørgsmålet: ”Er du kommet videre?”

For hvad ligger der ellers i dette spørgsmål? Livet GÅR jo ufortrødent videre. For alle. Også for mig og Mathilda. Jeg kommer på sin vis videre hver dag, hver time og hvert minut. Fordi tiden i sig selv indebærer et fremadskridende element i sin egenskab af at gå. Tiden i sig selv bringer mig videre – i livet. Men også tiden kan føles som at gå i stå. Og livet kan føles som at være gået i stå. Så om jeg er kommet videre? Videre fra hvad og hvem?

Hvis der menes videre fra sorgen, vil mit svar være både ja og nej. Min sorg bølger frem og tilbage. Nogle dage er den ikke at mærke, mens den andre dage er allestedsnærværende. Savnet af Thomas mærker jeg i meget forskellige situationer og kontekster. Savnet er glædeligt og fyldt med kærlighed, tilført et gram af sorg, der dog stadig kan stikke lige dér i hjertet, hvor det gør allermest ondt.

Om jeg er kommet videre? Jeg tror ikke, jeg nogensinde vil komme mig over det, jeg oplevede i forbindelse med Thomas’ sygdomsforløb og død, forstået på den måde, at jeg altid vil være berørt af det, når jeg tænker tilbage på det eller taler om det. Omvendt er jeg i stand til at leve videre på trods af det. Og jeg er sikker på, at der venter mig et godt liv fremadrettet, uanset – ligesom livet allerede nu viser sig fra en smuk side i al sin enkelthed af at eksistere.