Jeg har i mange år haft travlt. Travlt med at tage en uddannelse og travlt med at arbejde. Travlt med at deltage i diverse sociale arrangementer. Jeg har haft travlt med at leve i overhalingsbanen, fordi jeg troede, det nu engang var sådan, MAN skulle leve livet. Jeg tænkte egentlig ikke dybere over det; jeg levede blot som alle andre i travlhed uden af at forholde mig til det. Fordi det nu engang bare var sådan, det var.

Men så blev Thomas syg. Han døde. Med ham døde også en del af mig selv. En anden del vågnede. Med Thomas´s død var der noget i mig, der blev kaldt til live. Jeg oplevede, at jeg vågnede på ny og blev kaldt til ansvar for mit liv. Jeg blev med andre ord bevidst om, at jeg en dag skulle dø. Og at jeg selv havde ansvaret for at skabe mening i min tilværelse i en verden, hvor meningen med livet ikke er givet på forhånd.

Først udviklede jeg en akut angst for at dø. Det blev pludseligt farligt at bevæge sig i trafikken. Så det prøvede jeg at holde mig fra. Skulle jeg udenfor, var jeg nødsaget til at gå på den yderste flise på fortovet, da risikoen for at blive ramt af en løs tagsten fra oven var mindre her, end hvis jeg gik på den inderste flise på fortovet. Bildte jeg mig selv ind.

Dernæst blev jeg grebet af en akut angst for ikke at leve livet, mens jeg nu engang havde det. Jeg skrev lister over alt det, jeg gerne ville opleve, før jeg en dag (også) skulle dø. Havde jeg lyst til kage eller sushi, købte jeg det. Frem for at spise de rester fra igår, der ellers lå klart i køleskabet. For tænk engang, hvis det skulle vise sig at være min sidste dag på denne jord. Ville det da ikke være ærgerligt, hvis jeg spiste kedelige rester, frem for kage og sushi?

Idag har jeg heldigvis fundet en balance og indset, at bevidstheden om døden tilføjer noget væsentligt til livet. Den gør det nemlig muligt for os at blive opmærksomme på, hvad vi godt kan lide, hvad vi vil og hvad vi finder mening med. Den gør det muligt for os at standse op midt i travlheden. Mærke efter. Og forholde os til, hvorvidt vi lever det liv, vi gerne vil. Med andre ord kan bevidstheden om døden skabe et bedre og lykkeligere liv for os alle. Helt uventet kan vi pludselig få mod til at gøre noget, vi længe kun har haft drømt om. Og det hilser jeg velkommen.

  • Del indlægget:
  • Top